Rundbold regler
Her finder du et komplet regelsæt for klassisk rundbold – fra bane og hold til slag, løb, døde, point og holdskifte.
Rundbold er et dansk slagboldspil, hvor to hold skiftes til at være inde og ude. Indeholderne slår bolden ud på banen og forsøger at løbe rundt mellem baserne, mens udeholdet forsøger at få bolden tilbage til stopperen.
Der findes forskellige lokale måder at spille rundbold på. Reglerne nedenfor tager udgangspunkt i klassisk rundbold og de regler, der bruges i organiserede danske rundboldaktiviteter.
Kort fortalt
- To hold spiller mod hinanden.
- Det ene hold er inde, mens det andet er ude.
- Indespilleren slår bolden og forsøger at løbe rundt om banen.
- Der er helle ved baserne.
- Udeholdet forsøger at få bolden tilbage til stopperen.
- Et helt løb rundt om banen giver point.
- En spiller kan dø på flere forskellige måder.
- Holdene kan skifte efter et bestemt antal døde eller efter tid.
- Holdet med flest point vinder.
1. Banen
Klassisk rundbold spilles på en firkantet bane. Banens fire hjørner markeres med kegler, som fungerer som baser.
- Banen har fire baser.
- Baserne placeres som et kvadrat.
- Der placeres desuden en stopkegle ved det sted, hvor bolden gives op.
- Spillerne løber rundt om baserne i samme retning.
Banens størrelse kan tilpasses efter alder, plads og niveau. Ved et konkret stævne bør arrangøren fastsætte banens mål på forhånd.
2. Holdene
Spillerne deles i to hold. Det ene hold starter inde, og det andet starter ude.
Indeholdet står normalt i en række bag slagstedet. Den forreste spiller er den næste, der skal slå.
I organiserede stævner fastsættes antallet af spillere af arrangøren. Et eksempel fra Dansk Skoleidræts stævner er hold på 10–14 spillere.
3. Udeholdet
Udeholdet placerer sig rundt på banen og forsøger at få bolden tilbage til stopkeglen så hurtigt som muligt.
Udeholdet vælger én spiller som stopper. Stopperen står ved stopkeglen og modtager bolden fra resten af udeholdet.
💡 Vigtigt: Stopperen er den spiller, der markerer, hvornår løbet stopper. Når bolden er tilbage ved stopkeglen, skal stopperen råbe STOP og samtidig røre stopkeglen.
4. Sådan foregår et slag
Den forreste spiller fra indeholdet går frem for at slå bolden. Bolden kan enten holdes af spilleren selv eller gives op af stopperen, afhængigt af de aftalte regler.
- Slåeren gør sig klar.
- Bolden gives op eller holdes af slåeren.
- Slåeren forsøger at ramme bolden med battet.
- Når bolden er slået ud, må slåeren begynde at løbe.
- Udeholdet forsøger at få bolden tilbage til stopperen.
5. Antal forsøg
Antallet af forsøg kan variere mellem forskellige rundboldregler. I klassisk rundbold bruges ofte flere forsøg, mens konkrete stævner kan fastsætte et bestemt antal.
Hvis man spiller efter et fast turneringsformat, skal antallet af forsøg være fastlagt inden kampen. Et eksempel fra Dansk Skoleidræts stævneformat er to forsøg pr. slåer.
6. Løbet rundt på banen
Når bolden er slået, forsøger slåeren at løbe fra base til base. Spilleren kan stoppe ved en base og have helle.
- En spiller skal følge basernes rækkefølge.
- En spiller har helle, når vedkommende står sikkert ved en base.
- Spilleren kan fortsætte sit løb, når det er muligt.
- Et helt løb rundt om banen giver point.
I et turneringsformat kan arrangøren præcisere, hvordan man skal stå på basen for at være sikker. Et eksempel er, at begge fødder skal være inde på basen.
7. Stop
Når udeholdet har fået bolden tilbage til stopperen, skal stopperen markere stop.
Stopperen skal:
- have bolden under kontrol,
- røre stopkeglen,
- og råbe STOP.
En løber, der ikke står sikkert ved en base, når der råbes stop, kan blive dømt ude.
8. Hvornår er man død?
En spiller kan blive død på flere måder.
Grebet bold
Hvis en slået bold bliver grebet af en spiller fra udeholdet, er slåeren død.
Løber på en griber
Hvis en løber er ude på banen, mens bolden bliver grebet, kan løberen også blive dømt død efter de gældende regler.
Ikke fremme ved stop
Hvis en løber ikke når frem til en base, inden stopperen råber stop, kan løberen blive død.
Skævt slag
Et slag, der går direkte ud over sidelinjen på den forkerte del af banen, kan give en død eller et point til udeholdet afhængigt af det anvendte regelsæt.
9. Befrier
En befrier opstår, når en spiller slår bolden og selv løber hele vejen rundt om banen uden at blive stoppet.
En befrier kan samtidig reducere antallet af døde for indeholdet. I klassisk rundbold betyder det eksempelvis, at hvis holdet har to døde, kan en befrier reducere antallet til én død.
🏃 Befrier: Slå selv bolden og nå hele vejen rundt på din egen bold. Det er en af de vigtigste situationer i klassisk rundbold.
10. Point
Point gives, når en spiller gennemfører et helt løb rundt om banen. Den præcise pointværdi kan være forskellig i forskellige turneringsformater.
I klassisk rundbold giver en spiller, der kommer hele vejen rundt, normalt 1 point til indeholdet.
Et konkret stævne kan dog bruge andre pointværdier for eksempelvis en befrier eller en grebet bold. Derfor skal turneringsreglerne altid fastlægges på forhånd.
11. Hvornår skifter holdene?
Der findes flere måder at bestemme, hvornår holdene skifter. I klassisk rundbold kan holdene eksempelvis skifte, når indeholdet har fået tre døde.
Ved turneringer er det ofte mere praktisk at spille efter tid, så begge hold får præcis samme antal muligheder som indehold.
12. Rundbold til turnering
Hvis rundbold skal spilles som en rigtig turnering, bør arrangøren bruge et fast regelsæt, så alle hold spiller under de samme forhold.
Et dansk stævneformat fra Dansk Skoleidræt bruger eksempelvis:
- 10–14 spillere på hvert hold.
- 20 × 20 meters bane.
- 4 × 5 minutters spilletid.
- Hvert hold er inde to gange.
- To forsøg pr. slåer.
- 1 point for en løbet omgang.
- 5 point for en spiller, der selv slår og løber hele vejen rundt.
Dette er et konkret stævneformat og skal derfor ikke forveksles med ét nationalt officielt regelsæt for al rundbold i Danmark.
13. Grebet bold
En bold, der bliver grebet af udeholdet, kan udløse point eller døde afhængigt af det regelsæt, der spilles efter.
I et konkret Dansk Skoleidræts stævneformat gives:
- 2 point til udeholdet ved en bold grebet med to hænder.
- 5 point til udeholdet ved en bold grebet med én hånd.
Der kan samtidig være mulighed for at løbe på en grebet bold, hvis det specifikke turneringsreglement tillader det.
14. Skæve slag
Et slag, der går direkte ud over sidelinjen, behandles efter de regler, som er fastsat for kampen.
I et konkret dansk stævneformat giver et skævt slag, der går direkte ud over sidelinjen, 1 point til udeholdet.
Der må ikke løbes på et sådant slag. Hvis en spiller alligevel løber, skal spilleren gå tilbage til den senest passerede base.
15. Sidste spiller i rækken
I nogle turneringsformater fortsætter den sidste spiller med at slå, indtil andre spillere fra holdet kommer ind igen.
Denne regel skal være tydeligt aftalt før kampstart, hvis den bruges.
16. Spil på tid
Når en kamp spilles på tid, skal begge hold have lige lang tid som indehold.
Et eksempel er:
1. periode
Hold A er inde
2. periode
Hold B er inde
3. periode
Hold A er inde
4. periode
Hold B er inde
17. Hvem vinder?
Når kampen er slut, tælles holdenes point sammen. Holdet med flest point vinder.
Hvis en turnering kræver, at en kamp ikke kan ende uafgjort, skal arrangøren på forhånd fastsætte en procedure for forlænget spilletid eller en anden afgørelse.
18. Fair play
Rundbold er et holdspil, og alle spillere skal have mulighed for at deltage. Spillet bør derfor gennemføres med respekt for modstanderne, dommeren og de øvrige spillere.
- Respekter dommerens afgørelser.
- Undgå bevidst at forstyrre modstanderne.
- Spil efter de samme regler gennem hele kampen.
- Undgå diskussioner om regler midt i spillet.
19. Dommer og kampansvarlig
Ved en turnering bør der være en dommer eller kampansvarlig, som holder styr på:
- kampens tid,
- point,
- døde,
- om bolden er grebet,
- om en spiller står sikkert på en base,
- og hvornår der skal skiftes mellem holdene.
20. Hvis du selv arrangerer en turnering
Hvis du arrangerer en rundboldturnering, bør følgende være fastlagt skriftligt inden turneringen:
- Antal spillere på hvert hold.
- Banens størrelse.
- Antal baser.
- Antal forsøg pr. slåer.
- Hvor mange døde der giver holdskifte.
- Kampens længde.
- Hvor mange gange hvert hold er inde.
- Point for en almindelig omgang.
- Point for en befrier.
- Regler for grebet bold.
- Regler for skæve slag.
- Regler for løbere ved stop.
- Hvordan uafgjorte kampe afgøres.
- Hvordan point bruges til at afgøre placeringer i puljen.
21. Et anbefalet turneringsformat
Hvis man ønsker et enkelt og ensartet format til en turnering, kan følgende bruges som udgangspunkt:
Bemærk: Dette er et konkret turneringsformat baseret på regler fra Dansk Skoleidræts rundboldstævner og er ikke et officielt nationalt dansk forbundsreglement for alle rundboldturneringer.
22. Udstyr
Til klassisk rundbold bruges normalt:
- Et rundboldbat eller fladt bat.
- En bold, eksempelvis en tennisbold.
- Fem kegler.
Fire kegler bruges til baserne, mens den femte fungerer som stopkegle.
23. Hurtig regelguide
- Del spillerne i to hold.
- Placér fire baser og en stopkegle.
- Det ene hold starter inde.
- Den første spiller slår bolden.
- Efter slaget løber spilleren rundt om baserne.
- Udeholdet henter bolden.
- Bolden afleveres tilbage til stopperen.
- Stopperen rører stopkeglen og råber STOP.
- Løberen skal være på en base, før der råbes stop.
- En spiller, der bliver grebet eller ikke når en base, kan dø.
- Et helt løb rundt om banen giver point.
- Efter det aftalte antal døde eller efter den aftalte tid skifter holdene.
- Når begge hold har været inde, tælles pointene.
- Holdet med flest point vinder.
Om reglerne
Der findes ikke ét samlet nationalt officielt regelsæt, som alle rundboldturneringer i Danmark følger. Rundbold spilles i forskellige varianter, og konkrete stævner kan derfor have deres egne turneringsregler.
Denne side tager udgangspunkt i klassisk rundbold beskrevet af Dansk Skoleidræt samt konkrete danske stævnebestemmelser. Det er derfor vigtigt at læse det konkrete stævnes regler, hvis man deltager i en bestemt turnering.
FAQ
Hvor mange spillere er der på et rundboldhold?
Der findes ikke ét fast antal for alle former for rundbold. I et konkret Dansk Skoleidræts stævneformat bruges 10–14 spillere på hvert hold.
Hvor mange baser er der?
Klassisk rundbold spilles med fire baser, som danner en firkant, samt en stopkegle.
Hvor mange forsøg har man?
Det afhænger af regelsættet. I et konkret dansk stævneformat bruges to forsøg pr. slåer.
Hvad er en befrier?
En befrier er, når en spiller selv slår bolden og løber hele vejen rundt om banen på sit eget slag.
Hvornår skifter holdene?
I klassisk rundbold kan man skifte efter tre døde. I turneringer spilles der ofte efter faste tidsperioder, så begge hold får lige meget tid inde.
Hvad sker der, hvis bolden bliver grebet?
I klassisk rundbold er slåeren død. Nogle turneringsformater giver desuden point til udeholdet for en grebet bold.
Hvem vinder?
Det hold, der har flest point, når kampen er slut, vinder.
Er disse regler officielle?
Der findes ikke ét nationalt officielt rundboldreglement, som alle danske turneringer følger. Reglerne på denne side er baseret på klassisk rundbold og dokumenterede danske stævneformater.